Problem 3: Priserne

Når det gælder Mønthuset Danmarks prispolitik skal det indledningsvis – og retfærdighedsvis – siges, at der ikke findes nogen officiel definition af en ”rigtig” eller ”forkert” pris på en mønt eller en medalje. Og jeg vil desuden pointere, at nogle af Mønthusets produkter sælges til rimelige priser. Problemet er bare, at det ikke er alle deres produkter, og at det derfor er svært at gennemskue, hvor prisen er rimelig, og hvor den ikke er det.

Men her kommer lidt generel hjælp. Det er rimeligt at hæve prisen på en mønt eller en medalje lidt, hvis den leveres i et flot skrin eller anden speciel indpakning. Det samme gælder, hvis der følger en historisk beskrivelse eller lignende med, som nogen har brugt arbejdstid på at udforme og skrive. Men et certifikat berettiger ikke i sig selv til højere pris – dels fordi det bare er et lille stykke papir, dels fordi det ikke i sig selv giver nogen sikker garanti for møntens ægthed, hvis det ikke er udstedt af den møntfabrik, som har fremstillet mønten. Privat fremstillede certifikater som dem Mønthuset tilbyder er intet værd. Mønthuset Danmark bruger også såkaldte ”ejerbeviser” i forbindelse med nogle af deres produkter. Dette berettiger på ingen måde til en højere pris, fordi mønten ikke bliver noget særligt værd af, at lige præcis DU har ejet den – beklager!

Et kig på Mønthuset Danmarks hjemmeside den 4. februar 2010 afslører følgende produkter, hvor jeg må stille et alvorligt spørgsmålstegn ved priserne.

- Danmarks sidste 25-øre ”i guld”. Det står der – men mønten er ikke i guld, kun guldbelagt (også kendt som ”falsk varebetegnelse”). At mønten er guldbelagt ser man, hvis man læser det med småt. Prisen er 75 kr. MEN: når du bestiller den, siger du samtidig ja tak til at købe 4 andre ældre danske mønter til 345 kr + porto pr styk. I Sydfyns Møntklub ville du kunne købe de pågældende tre mønter for i alt omkring 50 kr.

- ”Originalmønter fra Danmarks guldskat” – her kan man for 1.995 kr købe en gammel dansk guld-tyvekrone. Det er ca. 500 kr over markedsprisen, men kan til nøds gå an. MEN: når du køber den, siger du samtidig ja tak til at købe endnu op til 25(!) andre gamle danske guldmønter til en pris på mellem 2.445 og 3.990 kr stykket, og det kan gøres meget billigere (læs: ofte under halv pris) ved ganske enkelt at gå til en mønthandler.

- ”Danske skillingemønter” – her lokkes der med en 4 skilling til en introduktionspris på 295 kr. Dette er ikke specielt billigt for et eksemplar i pæn, brugt kvalitet. Ved købet siger du ja tak til at købe en række andre danske skillingsmønter til 695 kr (+ ekspedition) stykket, og det kan slet ikke betale sig for de flestes vedkommende. I din lokale møntklub eller ved en mønthandler kan du få adskillige pæne danske skillingsmønter for 700 kr.

- Canadisk ”Maple Leaf” ¼ ounze i guld til 3.995 kr. Denne mønt kan fx købes på Ebay til omkring 450 US-dollars, dvs omkring 2400 kr. Se fx her: http://cgi.ebay.ca/1-1-4-oz-Gold-Maple-Leaf-Random-Year-Uncirculated_W0QQitemZ330391566982QQcmdZViewItemQQptZCoins_Bullion?hash=item4cecdf3a86

- Du skal være opmærksom på, at hvis du køber Mønthusets medaljer er gensalgsværdien hos en mønthandler typisk 50-75 kr, dvs i nogle tilfælde endda under sølvværdien. Dette skyldes to ting. For det første kan en mønthandler næppe sælge medaljerne igen for mere end ca. 100 kr, og der skal jo være en vis fortjeneste. For det andet er medaljerne privat udgivet og opnår derfor ikke lige så høje priser som officielle medaljeudgivelser, fordi interessen er lavere blandt samlere.

Når du handler hos Mønthuset Danmark betaler du også for, at det er utrolig let – du betaler, og mønterne ankommer i din postkasse kort efter. Men i ovenstående eksempler er det en meget dyr service, og du vil kunne spare mange penge på selv at gå på jagt efter mønterne. Eventuelt kan du jo prøve at kontakte en mønthandler eller din lokale møntklub for at høre, om de kan hjælpe dig med at finde mønterne.

I et interview i Ekstrabladet 21/7-2007 **)udtaler Mønthusets direktør Kasper Blinkenberg sig om anklagerne om kunstigt oppustede priser. Her udtaler han bla., at ”det er ekstremt svært at værdisætte en mønt” og at ”folk køber dem også af forskellige årsager”. Han betragter ikke Mønthusets priser som værende for høje, ”når man tænker på den forarbejdning og historie, der ligger bag, og at der er så få af dem [mønterne]”.

Til ovenstående vil jeg knytte følgende kommentarer: En professionel mønthandler kan værdisætte en mønt ud fra udbud og efterspørgsel – ellers kan han ikke drive en forretning. Man kan jo hævde, at hvis nogen er parat til at give fx 2.500 kr for en dansk guldmønt, som kan fås andre steder til 1000 kr, så er prisen alligevel ”rigtig”. Men når det gælder andre forbrugsvarer går de færreste vel efter det dyreste sted i byen, så hvorfor skulle det gælde for samlermønter? Blinkenberg påpeger også, at folk køber mønterne af forskellige årsager, men DIN årsag til at købe en mønt skulle vel helst ikke påvirke prisen? Endelig peger Blinkenberg på mønternes historie som et argument for den høje pris. Hvis dét argument skulle holde vand, så burde mønter jo prissættes efter alder – jo ældre mønt, des mere historie og des højere pris. Sådan er virkeligheden ikke. Én af Danmarks rigtig gamle og historiske mønter, kobberskillingen fra 1771, kan købes for en flad 50’er, hvis man ikke går så meget op i kvaliteten.

Blinkenbergs udsagn ”der er så få af dem” må stå for egen regning. Er en mønt sjælden, fordi DU ikke har set den før? Ikke nødvendigvis. Er den sjælden, fordi den er svær at finde i Danmark, men er udbredt andre steder i verden? Ikke nødvendigvis. Er den sjælden, fordi den ikke længere er i cirkulation? Ikke nødvendigvis. Er den sjælden, fordi man som sælger kun har et begrænset antal at tilbyde sine kunder? Bestemt ikke!

Dokumentation og noter for dette afsnit:
*) Udregnet på basis af produktionstal oplyst i ”Standard Catalog of World Coins” 1901- 2005, 32. udgave.
**) Se nedenfor for alle detaljer om artiklen.

Ekstrabladets forbrugerafdeling ”Kup!” har tidligere skrevet om Mønthuset Danmarks prispolitik. Jeg kan henvise til følgende artikler:
”Afsløring: Plat: Salgsgas fra møntfirma”, Ekstrabladet 21/7-2007
”Afsløring: Plat: Man kan jo returnere mønterne”. Interview med Mønthusets direktør. Ekstrabladet 21/7-2007
Og endelig en artikel fra fyens.dk: ”Når guld bliver købt for dyrt”, 31/1-2005.